MULTI
Du er her: ForsideOfte stillede spørgsmålHvordan vurderes ansøgningerne?

Hvordan vurderes ansøgningerne?

Rådet for Offerfonden yder tilskud til de projekter og aktiviteter, som rådet finder bedst kvalificerede. Ved vurderingen af de indkomne ansøgninger, lægger rådet vægt på, i hvor høj grad ansøgningerne, herunder særligt projektet/aktivitetens formål og produkt, potentielt kan opfylde Offerfondens formål samt kriterierne i de enkelte opslag. Offerfondens formål fremgår af lov om Offerfondens § 1.

Ansøgningerne vurderes både individuelt og komparativt (i forhold til hinanden). Såfremt der er flere kvalificerede ansøgninger i samme ansøgningsrunde, ydes tilskud til de projekter og aktiviteter, som i højeste grad opfylder Offerfondens formål og kriterierne i det enkelte opslag. Der ydes kun tilskud til kvalificerede ansøgninger.

Såfremt Rådet for Offerfonden ikke modtager tilstrækkeligt kvalificerede ansøgninger i en ansøgningsrunde, kan Offerfondens midler i en ansøgningsrunde overføres til næste ansøgningsrunde.

Senest opdateret: 23-01-2014

Til toppen

Rådet for Offerfonden| Toldboden 2, 2. sal | DK-8800 Viborg | Telefon +45 3392 3334 | E-mail offerfonden@civilstyrelsen.dk